Hvor dybt ligger et jordskælv?
Udgivet:
To jordskælv kan have samme magnitude og alligevel ende helt forskelligt: det ene jævner en bydel med jorden, det andet mærkes kun som et blødt sving i en lampe tusind kilometer væk. Forskellen er tit dybden.
Hvad dybden egentlig er
Dybden er afstanden ned til hypocentret, det punkt i undergrunden, hvor bruddet starter. Punktet lodret over det på overfladen er epicentret, og det er det, kortet viser som en prik. Energien skal rejse fra hypocentret op til dig, og hver kilometer undervejs spreder og dæmper rystelserne.
Tre dybdeklasser
Seismologer deler skælvene i overfladenære (0–70 km), mellemdybe (70–300 km) og dybe (300–700 km). Fordelingen er meget skæv: af de over 1,5 millioner skælv i EarthquakeIndex' arkiv ligger 89 % højere end 70 km, knap 10 % er mellemdybe, og kun omkring 1 % ligger dybere end 300 km. Derfor deler kortets dybdefilter den øverste klasse igen ved 10 km. Det er dér, forskellene mærkes tydeligst.
Derfor rammer de overfladenære hårdest
Et overfladenært skælv afleverer sin energi på et lille område: rystelserne bliver voldsomme, men lokale. Et dybt skælv sender energien gennem hundreder af kilometer klippe, før den når frem: den fordeles over et enormt område og er svækket, når den kommer. Det ses i arkivet: skælvet ved Christchurch i februar 2011 var "kun" M6,3, men lå 6 km nede og kostede 185 mennesker livet. Det kraftigste dybe skælv, der nogensinde er målt, M8,3 i Okhotskhavet i 2013, lå 598 km nede, blev mærket så langt væk som i Moskva og dræbte ingen. Og ligger et overfladenært skælv under havbunden, kan det flytte vandet over sig: det er sådan tsunamier opstår. Magnituden fortæller altså kun halvdelen af historien: se også hvad magnitude faktisk måler.
Hvorfor stopper skælvene ved 700 km?
Dybe skælv findes kun, hvor en tektonisk plade dykker ned under en anden. Pladen tager sin kolde, sprøde kerne med sig nedad, og så længe den er sprød, kan den knække. Længere nede bliver klippen så varm, at den giver efter ved langsomt at flyde i stedet for at briste, og dybere end cirka 700 km holder skælvene helt op. Vores dybeste store skælv er M7,8 ved Bonin-øerne i 2015, 691 km nede: det blev mærket i alle Japans 47 præfekturer, men gjorde næsten ingen skade.
Hvorfor står der så ofte "10 km"?
Dybden er det sværeste af et skælvs grundtal at bestemme, især når de nærmeste målestationer ligger langt væk. Mangler der data, sætter seismologerne en standarddybde, typisk 10 km, indtil bedre beregninger foreligger. Cirka hver ottende række i vores arkiv står præcis på 10 km af netop den grund. Dybden bliver ofte rettet i timerne efter skælvet, og detaljevisningen viser, hvornår EMSC senest har opdateret tallet.
Prøv det på kortet
Dybdefilteret på live-kortet lader dig se kun de overfladenære skælv, eller kun de dybe. Prøv det ud for Sydamerikas vestkyst eller ved Tonga: vælg 70+ km, og de dybe skælv lægger sig et godt stykke inde i landet, mens de overfladenære følger kysten og dybhavsgraven. Det er den nedadgående plade, du ser aftegnet.